Grundejerforeningen Farumvænge
Opdateret 25. okt. 2024

Bebyggelsen Farumvænge

Farumvænge blev bygget i slutningen af 1950'erne. Det var på det tidspunkt, hvor parcelhusbølgen rigtig begyndte. Staten var ivrig efter at låne penge ud relativt billigt, så også den almendelige arbejderfamilie kunne få sig et hus i grønne omgivelser.

Nu lånte staten ikke penge ud til luksus. Der var krav om, at husene ikke måtte være mere end 100 m2 hvis de skulle finansieres via de billige statslån til 4½ % i rente og en løbetid på 60 år.

Et hus kostede i 1957 65.000 kr med 3.000 kr i udbetaling.

Husene

Husene i Farumvænge er tegnet af arkitekterne Franke & Kierkegård. Arkitekterne vandt 1. præmie i en konkurrence udskrevet af Dansk Gasbeton.

Byggeriet er et godt eksempel på, hvordan man forsøgte at lave beskedne og velfungerende, billige huse til familien med to mindre børn. Eksemplet var så godt, at bebyggelsen og husene blev præmieret.

Husene er bygget af enkle og billige materialer: Gasbeton og træ og tagpap. Taget er et fladt, såkaldt built-up tag. En billig, men desværre ikke helt hensigtsmæssig tagkonstruktion, hvorfor built-up tage i dag laves med et mindre fald.

Grundene har næsten almidelig parcelstørrelse

Bebyggelsen

Samtidig er bebyggelsen fra starten lagt an på en god del fællesskab familierne imellem. Bebyggelsen er ikke en traditionel parcelhusudstykning, men et tidligt eksempel på tæt-lav boligbyggeri (kædehuse) - en bebyggelsesform, der senere blev videreudviklet som modvægt mod etagehusbyggeriet. Farumvænge er (sandsynligvis) det første af en lang række tæt-lave bebyggelser i Farum.

Farumvænge består af 31 huse. De 30 blev bygget stort set på samme tid. Ejendommen Farum Gydevej 17, stikker lidt ud fra de andre huse i bebyggelsen. Huset her blev først opført mange år senere på et areal, der oprindeligt var udlagt til garager og parkeringsplads.

Nordtoftevej 40, Nordtoftevej 38 og Solbakken 17 blev nyopført i hhv. 2011, 2012 og 2015. De oprindelige huse var i for dårlig stand. De nye huse er bygget så karakteren af bebyggelsen er bevaret, bl.a. med "Faldt" tag, hvidt murværk og fortsat "kædet" sammen.

Bebyggelsesplanen er karakteristisk med de fem mindre stikveje, der hver giver adgang til én række huse.

Grundejerforeningen

Fællesskabet omkring stikvejene skal m.m. skal administreres. Derfor blev der fra bebyggelsens start oprettet en grundejerforening, som alle husstande skal være medlem af. Grundejerforeningens formål er

Grundejerforeningens formål og vedtægter stammer tilbage fra bebyggelsens start. Se "Vedtægter"



© 2020 - Grundejerforeningen Farumvænge CVR-nr. 41828102